Sandkage med blodappelsin – glutenfri

 

Altså, nu kan man tænke at sandkage måske er lidt kedeligt, men den her er alt andet <3 Frisk, sød og aromatisk fra blodappelsin, og ekstra lækker i konsistensen pga. mandelmel.

Og det er LIGE nu at man kan få fat i blodappelsiner, så det er bare med at komme i gang med at bage. Vi købte vores økologiske blodappelsiner i Super Brugsen. Men man kan nu også bruge almindelige appelsiner eller citron hvis man vil have en citronmåne i stedet.

Den pinke glasur et helt kapitel for sig, blodappelsinsaft giver bare den smukkeste farve.

Vi håber i syntes denne kage er lige så lækker som vi gør. Vi skal i hvert fald SNART bage den igen.

Til 1 kage

200 gr sukker (Rørsukker for en lys kage, kokossukker for en mørkere og en anelse mindre sød version (Vi har bagt kagen på billedet med kokossukker))
200 gr blødt smør (Eller smørbar fra Naturlig for mælkefri version)
4 øko æg
200 gr mandelmel
80 gr sorghummel eller rismel (eller anden glutenfri mel)
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker eller vaniljepulver
fintreven skal af 2 blodappelsiner

Glasur
ca. 150 gr flormelis
saft af ca. 1 blodappelsin

Pisk smør godt sammen med sukkeret. Tilsæt derefter 1 æg af gangen og pisk imellem hver gang. Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt sammen. Bages i en springform ved 170 grader varmluft i ca. 35-40 min. Måske længere, ovne er forskellige. Prik med en strikkepind og se om kagen er bagt færdig. Lad kagen køle af og pynt den så med blodappelsinglasuren.

Kan også bages i små forme til ca. 12-15 kager. Der er bagetiden ca. 15-20 minutter alt efter størrelse.

Hvis du ønsker en knap så sød version, så bag kagen med kokossukker og overhæld den med saften fra de to blodappelsiner når den kommer ud af ovnen. Så behøves glasuren ikke. Serveres evt. med flødeskum eller lidt kokos yoghurt. Det er også rigtig lækkert.

Seeee… virker også SÅ fint som små mini kager… Dem solgte vi i vores lille bageatelier i dag. Sødet med rørsukker så dejen var lys. Kunne også bages i madeline forme!!

Rigtig god bagelyst. Kh. Kathrine og Mette Marie <3

Copyright © Det Glutenfri Bageatelier 2018

Hjemmeside og logo af logobyhand.com