Småkager med appelsin & Rosmarin – Glutenfri

Småkager med appelsin & rosmarin

De her småkager er super skønne, sprøde, friske og krydrede på samme tid. Passer lige til en god kop eftermiddagsthe.


200 gr. øko smør (Eller mælkefrit alternativ) Blødgjort hvis du ikke har en god røremaskine.
250 gr. rørsukker
1 øko æg
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. vanillepulver
150 gr. øko kartoffelmel
200 gr. hvid Sorghummel (Fra Biogan, fås hos os eller Helsam feks.) Ellers erstat med rismel.
fintrevet skal af 1 appelsin
1 stor tsk. finthakket frisk rosmarin

Det hele samles godt, dejen deles i 2 og formes til lange tykke ruller på ca. 5 cm. i diameter. Pakkes i bagepapir og læg i køleskab eller fryser til de er kolde og faste. Skæres i skiver på 4-5 mm og bages ved 200 grader i ca. 6-8 min. til de er fint gyldne i kanterne. Lad småkagerne køle helt af inden de kommes i en kagedåse. Dejen kan ligge i fryseren i ca. 3 månedes, hvorefter man bare kan bage lidt af gangen til uventede gæster.

God bagelyst,

Kh. MM & Kath ❤️


Copyright © Det Glutenfri Bageatelier 2017
Hjemmeside og logo af logobyhand.dk