Peberkager med chokolade

Det her er samme opskrift som vores pebernødder, men der er bare noget delikat ved at sætte tænderne i sådan en tynd peberkage her dyppet i chokolade. 😋

Dejen kan nu stadig rulles til pebernødder, stikkes ud til figurer eller spises uden chokolade på.

Du skal bruge:

125 gr. smør (Plantemargarine eller blød kokosolie med et nip salt kan bruges)

125 gr. boghvedemel (eller anden glutenfri mel)

75 gr. majsstivelse

125 gr. rørsukker eller kokossukker

1 æg

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljepulver

2 tsk. kardemomme

2 tsk. kanel

1 tsk. allehånde (eller nelliker)

1/2 tsk. sort peber

nip salt

Lækker mørk chokolade til dyp.

Ælt det hele sammen, og del dejen i to dele som hver rulles til en god pølse på ca. 5 cm. i diameter. Rulles ind i smørrebrødspapir og lægges på køl i en times tid til rullen er godt fast. Skæres i tynde skiver og bages ved 180 grader i ca. 8 min til fint gyldne. Tag dem ud og lad dem køle af på pladen. Hvis de ikke bliver helt sprøde så giv dem 2-3 min længere i ovnen. Når kagerne er kolde dyppes den ene halvdel i smeltet chokolade. Lad chokoladen størkne og nyd med det samme, eller kom dem i en god kagedåse.

God bagelyst. Kh. Kathrine & Mette Marie ❤️

Copyright © Det Glutenfri Bageatelier 2018

Hjemmeside og logo af logobyhand.com