Marengsjuletræer med lakrids

Vi havde en kunde der talte om småkager med tranebær og lakrids i sidste uge. Derfor har vi købt lakridspulver og har egentligt villet lave småkager, men så var det lige at der var nogle æggehvider i overskud.. og derfor endte lakridspulveret i marengsjuletræer. De er så sjove at lave, og hvis du ikke har lakrids, så prøv med kanel, vanille eller frysetørret hindbær.

Opskriften giver ca. 2 plader

4 øko æggehvider

200 gr øko rørsukker

1 tsk. øko eddike, lager eller æblecidereddike

1 tsk lakridspulver (vi brugte Johan Bulows, som smager afsindig godt, dog ikke øko 🙈 det må vi lige tale med ham om)

Lakridspulver til drys.

Pisk æggehviderne stive med halvdelen af sukkeret, tilsæt eddike og resten af sukkeret samt lakridspulver og pisk til det hele er super luftigt og cremet.

Fyld nu en sprøjteposen med stjernetylle og sprøjt juletræer. Start med stjernen som laves med oprejst tylle, derefter træet med vandret tylle samt foden til sidst. (kys, nissemænd eller hjerter er også godt.)

Drys med lakridspulver og bag ved varmluft på 125 grader i en time og 15 min.

Opbevares i lufttæt beholder til de skal spises.

Go bagelyst.

Kh. Kathrine og Mette Marie ❤️

Copyright © Det Glutenfri Bageatelier 2018

Hjemmeside og logo af logobyhand.com