Kammerjunkere – Glutenfri

Ca. 60 stk.

  • 85 gr. Kartoffelmel øko
  • 200 gr. Rismel
  • 1 strøgen spk. Loppefrøskaller (1/2 spk. Hvis du bruger fiberHUSK)
  • 125 gr. Øko smør (eller andet fedtstof hvis du ikke tåler smør)
  • 100 gr. Rørsukker (eller kokossukker)
  • 1 tsk. Bagepulver
  • Reven skal af én øko citron
  • Nip salt
  • 1/2 tsk. Kardemomme
  • 1 tsk. Vanillepulver eller vanillesukker
  • 1/2 dl. Mælk (vi bruger rismælk eller mandelmælk)
  • 1 æg

Pisk æg, mælk og loppefrø sammen i en skål, Hak derefter mel og smør sammen til det er en grynet masse, tilsæt resten samt ægge/mælke blandingen og ælt dejen sammen til det hele netop er samlet. (Eller smid det hele i røremaskine og rør til det er samlet 😉

Rulles ud på bordet og stikkes ud med rund lille kageudstikker (Den lidt besværlige måde) – eller tril dejen til stænger der skæres i passende stykker og trilles til runde kugler som små pebernødder (Den nemme måde) Lægges på bageplade og bages ved 200 grader varmluft i 8-10 min til gyldne.

Til den besværlige måde:
Tag pladen ud og lad dem stå et øjeblik før du skærer dem over med en skarp kniv og lægger dem på pladen igen med skærefladen opad. Sættes tilbage i den stadig tændte varme ovn, men du slukker nu ovnen og lader dem stå på eftervarmen i en 25-30 min. Tages ud og køler af. Opbevares i kagedåse, hvor de holder længe. (men de skal nok forsvinde ret hurtigt)

Den nemme måde:
Sluk ovnen når de er fint gyldne og lad dem stå på eftervarmen og tørre i 25-30 min. Tages ud og køler af. Opbevares i kagedåse, hvor de holder længe. (men de skal nok forsvinde ret hurtigt)

God bagelyst.

KH. Mette Marie og Kathrine <3

Copyright © Det Glutenfri Bageatelier 2017
Hjemmeside og logo af logobyhand.dk