Glutenfri Vaniljekranse

Ingen jul uden mormors lækre vaniljekranse. Det er sådan en fin og elegant småkage, der altid gør lykke. Især hullet i midten har ry for at smage bedst! I Kathrines familie er der stadig nogen, der nægter at spise vaniljekranse uden huller. Men da vi jo har utrolig mange børn, så har vi altså udviklet en opskrift, der nemt og hurtigt kan sprøjtes ud med tylle. Faktisk er de også ret søde sprøjtet ud som små hjerter, hvis man vil glæde en man har kær. Vi bruger mandelmel i dejen, men hvis det ønskes, kan der tilsættes lidt smuttede finthakkede mandler også for mere bid.

 ca. 50 stk

175 gr. blødt smør

100 gr. mandelmel

125 gr. rismel

75 gr. kartoffelmel

1 æg

125 gr. rørsukker

1/4 tsk. hjortetaksalt

Kornene af 1 stor fed vaniljestang, eller 1/2 tsk. vanillepulver eller 1 tsk. vanillesukker.

Rør smør, sukker, mel og hjortetaksalt sammen indtil cremet på røremaskine eller med håndmixer.

Slå ægget ud deri og rør til det er samlet. Fyld i sprøjtepose med stjernetylle og sprøjt ud i ønsket størrelse. Eller hvis du har kødhakkemaskine med stjerne til, så lad dejen blive kold inden den bruges.

Bages ved 200 grader i 7-8 min. Lad dem køle af og opbevar i kagedåse.

God bagelyst,

Kh. Kathrine og Mette Marie <3

Copyright © Det Glutenfri Bageatelier 2018

Hjemmeside og logo af logobyhand.com